Til artikellisten     |    
Vælg et eller flere emner du ønsker at se mere af
Filter Hjælp
Kategorier
[+] Bådtype

Vælg et eller flere emner og tryk "Vis valgte" for at få vist artikler der matcher dine valg

[+] Mærke

Vælg et eller flere emner og tryk "Vis valgte" for at få vist artikler der matcher dine valg

Hjælp til
Godt at vide
Bådentusiast
Artiklens emner:

Bådbranchen spiller med musklerne

Verdens største bådudstilling i Düsseldorf viste lidt af fremtiden - også i sheik-klassen.

Man får en ordentlig en på opleveren, når man besøger verdens største bådudstilling. Hele 17 kæmpe messehaller plus udendørsarealer danner rammen om Boot Düsseldorf, som hvert år afvikles i slutningen af januar. Den netop overståede udstilling blev besøgt af 240.200 nysgerrige sejlere, og de kunne opleve ikke mindre end 1.568 stande fra 55 lande verden over.

Vintertid er jo højsæson for bådudstillinger og en af de ting, der gør Boot helt speciel, er, at det er værfterne, der står bag standene, så de enkelte stande ikke er afhængige af den lokale forhandler af et bestemt båd mærke.

Næ, det handler om at vise, hvad man 'dur' til på produktsiden, men bestemt også om at skabe det brand, man ønsker at signalere. Så der bliver spillet med musklerne, når man ser sig omkring.

Det er nok hemmeligheden bag Boots succes. Hemmeligheden, der er med til at skabe den største forskel til de udenlandske bådudstillinger, som mange danskere kender, i Hamborg, London og Paris. Disse tre store er i øvrigt kun lige akkurat større end Düsseldorf - tilsammen!

Solbriller og champagne


At gennemgå alle 17 haller ville kræve en særudgave af Tour. Men som tidligere nævnt, kan du være sikker på at finde alt, hvad hjertet begærer, og alt hvad, der er værd at se på, inden for vandsport, dykning, rejser, udstyr og naturligvis motor- og sejlbåde her.

Nogle af hallerne er dog svære at komme uden om. For et par af disse haller findes ikke magen til i vores del af verden; Mega Yacht-hallerne. Og som navnet antyder, Yachts som man slet ikke kan forestille sig på vores breddegrader. Mange af bådene kan kun ses mod forudgående aftale, og det hele er naturligvis en smule show-anlagt. Ved flere stande ser man de der kendte herrer i mørke jakkesæt, solbriller - selv om det foregår indendørs - og så en øresnegl.

Selv om man godt kunne have lyst, går man ikke bare lige ind på stande som dem. Selv om de lokker med små fikse kvinder og champagne i glas.

Har man lyst til at opleve alt, hvad hjertet begærer inden for sejlsport, kan en sviptur til Düsseldorf næste år varmt anbefales. Men det er værd at tage med i overvejelserne, at én dag ikke er nok, selv hvis man bare skal nå det sjoveste og mest interessante. For der er meget at se på.

Læs også: Båden 007 gerne ville sejle

Turen til Boot-udstillingen

Næste store bådmesse i Düsseldorf afvikles i dagene 22. januar til 30. januar 2011. Planlægger du din rejse i god tid, kan du opleve messen - som er verdens største udstilling af både - for få penge.

Fly: København-Düsseldorf. Enten med SAS eller Airberlin - samlet rejsetid 3½ time og shuttlebus fra lufthavnen til messehallerne.
Hvis der bestilles i god tid, kan du finde billetter til under 400 kr.
Bil: Samlet køretid København-Düsseldorf: ca. syv timer. I runde tal koster turen frem og tilbage ca. 1.500 kr. for benzin. Dertil kommer broafgift eller færgebillet.
Tog: Liggevogn København-Düsseldorf: 13 timer, 1.250 kr.
Hotel: Fra 335 kr. pr. døgn.
Læs mere om messen på www.boot.de

Flere artikler som denne? Se hele listen her
Har du kommentarer til guide?

Galleri: Yacht

Læs også
Loading...
Vi anbefaler
Loading...
Mest læste på baad.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...
Aktuelle tilbudAnnonce
Aktuelle tilbudAnnonce