Find mere om:
Et alternativ til den traditionelle gummibåd | båd.guide.dk

Et alternativ til den traditionelle gummibåd

Stadig flere sejlere skaffer sig en gummibåd, som bruges til at komme i land i forbindelse med opankring. Vi har set på et sammenfoldeligt alternativ.

En gummibåd er praktisk, fordi man kan lukke luften ud af den og stuve den væk. Men det tager tid, både når den skal pumpes, og når luften skal lukkes ud - så det er de færreste, der tømmer båden for luft imellem sejladserne. Derfor ender gummibåden i højere grad med at optræde som slæbejolle.

Vi stødte på den stuvevenlige Nautiraid jolle i Paris. Den glimrer ved at kunne klappes sammen og lægges i en pose. Nautiraid startede som producent af kajakker og skroget er - med inspiration fra de grønlandske kajakker - udført i enten hypalon eller vinyl coatet kanvas. Fribordet er forsynet med faste fendere, der er udført i skum, som har lukkede celler og derfor ikke suger vand. Spanterne kan fås enten i ask eller birk og jollen, som findes i to versioner på hhv. 190 cm og 250 cm, kan bære en 2 - 3 hk. påhængsmotor. Samlingen foregår uden brug af værktøj og det tager ifølge producenten kun ét minut at gøre båden klar til søsætning. Nautiraid har endnu ikke en forhandler i Danmark.

Nyhed: Smørhullet ved vestkysten

12-08-2007: En fredelig oase, hvor man kan tage på hyggetur i jollen. I Helmklit Havn i Nissum Fjord bevæger alting sig så sindigt, at man fornemmer længst forgangne dage Læs artikel

Test af Selva 4,5, Selva 4,8

31-08-2014: Italiensk design er kendt for stilsikkerhed, masser af kant og en hel del attitude. De to italienske Selva-joller holder fast i det stilsikre, men har skruet helt ned for resten. Læs artikel

Guide: Sådan sikrer du børnene på båden

06-08-2010: Med lidt ekstra fokus kan man slappe helt af med poderne om bord eller ved leg på havnen. Læs artikel

Test: Billig båd til fritidsfiskeri og hygge

31-10-2009: Kegnæs 470 er et godt dansk bud på en lille, let og billig båd til fiskeri og småture. Samtidig er båden velsejlende. Læs artikel

Nyhed: Små finske både til traileren

15-08-2009: Langtfra alle er villige til at betale flere hundrede tusinde kr. for en båd og høje årlige udgifter til forsikring, renter, afgifter, havneleje og vedligehold. Men mindre kan også gøre det. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...