Find mere om:
Guide: Motorbåde til søulke og badedyr | båd.guide.dk

Guide: Motorbåde til søulke og badedyr

Bådsalget er på vej op igen, og det gælder både brugte og nye motorbåde. Køberne deler sig i to grupper: Den ene foretrækker den hurtige, frække speedbåd til dagture, og den anden ønsker sig en solid motorbåd til længere ture og hygge i havnen.

Efter nogle år med stilstand i salget af både går det nu lidt bedre. Niels Nielsen fra Dansk Marine Center fortæller, at salget er acceptabelt, så der er grund til optimisme.

Men hvad er det, folk vil have?

»De yngre går efter sjov på vandet. De sejler slet ikke tursejlads, men går efter dagture med leg og sjov på vandski, og så skal båden helst være hurtig og trailbar.«

Det sidste tager i øvrigt ofte fusen på de unge, fortæller han, da det ofte kræver et nummer større bil for lovligt at traile båden.

»Så det ender tit med en fast havneplads, da de unges økonomi ikke også er til en større bil,« siger Niels Nielsen.

Ingen vedligeholdelse

De fleste familier køber primært nyere brugte både eller helt nye. De må ikke være over 10 år gamle og skal helst være med dieselmotor. Der er både sejlere og ikkesejlere blandt dem, der køber motorbåd.

»I vore dage er der næsten ingen, der gider bruge tid på reparationer, og mange har heller ikke forstand på det,« siger Niels Nielsen og pointerer, at det er meget vigtigt for køberne, at båden er ren og indbydende. Det gælder også for motor og motorrum. Er båden beskidt, bliver den ikke solgt.

Komforten tæller

Familierne lægger især vægt på, at der er varme om bord, og så skal der være varmt og koldt vand samt fornuftige bade- og toiletforhold. Bådene er sjældent under 30 fod, for køberne vil have god plads og ikke krybe rundt. Derfor er de også villige til at betale for at få den helt rigtige båd.

Gode begynderbåde til fornuftige penge

»Prisniveauet for denne gruppe begynder typisk ved 750.000 kr.,« siger Niels Nielsen.

Mens indgangsbilletten for at købe ny eller brugt speedbåd er betydeligt lavere – her kan man komme på vandet fra 50.000 kr., og så kan båden også bruges til sjov med vandlegetøj som tubes og vandski.

Det er Niels Nielsens indtryk, at mange vælger en motorbåd i stedet for et sommerhus; de vil gerne have det maritime aspekt med.

Familiens fornuftige og dyre valg

Max Seidenfaden er fyldt 68 år og er i gang med sin motorbåd nummer to.

B972042929Z.1_20150729192430_000+G4DMQOJR.1-0.jpg

Efter to blodpropper trængte behovet for en nem og fornuftig motorbåd sig på for Max Seidenfaden. Kravet til en ny båd var, at den skulle være stor nok til børn og børnebørn, og så skulle den være nem at vedligeholde.

»Men det var også vigtigt for mig og min kone, Conny, at den var med en motor, som jeg kunne håndtere, da jeg som gammel sejlbådssejler ikke er så vant til at sejle for motor. I den gamle motorbåd, jeg havde, var motoren så hidsig, at den næsten ikke var til at styre i havn. Den nye motor er stille og rolig, og den er så lydløs, at det næsten er som at sejle for sejl,« fortæller Max.

Alle pengene værd

Valget faldt på en spritny Marex 320 Aft Cabin Cruiser, der blev købt i maj i år. Båden var dyr, men er ifølge Max alle pengene værd.

Marex 320 - så kører feriemaskinen

»Vi havde mange tanker om en ny båd. Den skulle være rummelig, sødygtig og behagelig i hårdt vejr og ikke mindst manøvredygtig. Den har det hele, kan klare hård sø, og det er en solid båd. Der skulle også være plads til vores børn og børnebørn, og det er der med to store kahytter og en meget stor salon,« siger Max.

Det hurtige og sjove valg

Michael Ankjær på 48 år har kone og tre børn. Ingen i familien er sejlere, men en flytning til en lille by på Øresundskysten med få meter til havn og vand gjorde udslaget – båd skulle der til. En lille, hurtig båd til badeture og sjov fritid.

B972042931Z.1_20150729192507_000+GITMQOTB.1-0.jpg

Michael Ankjær har ingen maritim baggrund og har ikke forstand på både, fortæller han, så valget var nemt – det skulle være en ny båd.

»Vi ville have en båd, vi kunne have det sjovt i, og som er let tilgængelig,« fortæller Michael.

Familien har ingen lyst til ferie eller weekendture i båden. Den skal udelukkende bruges til korte dagture, til at ligge for anker og bade fra og måske til lidt vandski. Derfor har den også en god stor påhængsmotor på 115 hk.

»Vi kiggede lidt rundt og fik god hjælp af en af vores naboer, der ejer en bådudstyrsforretning,« siger Michael Ankjær.

B972042931Z.1_20150729192507_000+GITMQOT4.1-0.jpg

Praktiske krav

Han fortæller, at de egentlig ikke havde så mange krav til båden, men der var nogle praktiske ting, der skulle være i orden.

»Man skulle kunne gå rundt om cockpittet, og så valgte vi én med en høj ræling, så vi ikke får så meget vand om bord, når vi sejler. Kahyt var lige meget, da vi ikke skal på weekendture, men et soldæk var vigtigt.«

Valget faldt på en Quicksilver 555, en lille motorbåd, men med fin plads til hele familien på en dag- eller badetur.

Quicksilver 555 Pilothouse giver smæk for lystfiskerens spareskillinger

Som nævnt har Michael Ankjær ikke forstand på hverken både eller motorer. Og som så mange moderne familiefædre har han hverken tid eller lyst til at vedligeholde en båd.

»Det skal være let og nemt tilgængeligt, for når vi skal på vandet, er det ofte en spontan beslutning,« siger han.

Nyhed: Bådjagt for debutanter

26-05-2006: Med forårets komme er højsæsonen for bådkøb gået i gang. Det er nu, drømmebåden til sommeren sejlture på vandet skal findes. Men tænk dig godt om, inden du køber. Læs artikel

Test af Bavaria 300 Sport

08-10-2015: Bavaria 300 Sport ser godt ud på vandet, sejler godt og har praktisk og rummelig indretning til fire personer, men man får skumsprøjt i cockpittet, hvis der er bølger. Læs artikel

Guide: Brugte både er på udsalg

18-12-2011: Det vrimler med brugte både til gode priser. Her får du nogle råd til brugtbådshandlen. Læs artikel

Test af Aquador 21 WAe

06-05-2011: Aquadors nye 21 WAe er en fantastisk båd. Den er djævelsk hurtig med en 250 hk Verado bagpå. Læs artikel

Test: Familiens stjerne på bådmesse

19-02-2010: En enig europæisk bådpresse har lagt sig ned i beundring for Marex 370 Aft Cruiser. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...