Find mere om:
Test af Flyer 6 Space Deck | båd.guide.dk

Fransk multibåd med overskud

Flyer 6 fås med tre indretninger på samme skrog. Vi har testet Flyer 6 Space Deck. Båden, der sejler næsten 40 knob, tilbyder sjov sejlads til mange formål.

Overskud. Det er det første ord, jeg tænker på, da vi lige har forladt den gigantiske havn i Palma de Mallorca. 200 hestekræfter sidder der bag på det kun 990 kilo lette Flyer 6 Space Deck-skrog. Og selv om vi er tre om bord, og tanken på 170 liter er fyldt 91 pct. op, så går der kun lidt over fire sekunder, før vi planer voldsomt.

B97904081Z.1_20140611172721_000+GJ6DHOJM.2-0.jpg

Accelerationen er så kraftig, at jeg må holde godt fast for ikke at blive smidt bagud, da min australske kollega Kevin speeder helt op, mens jeg står op og noterer data fra instrumenterne. Heldigvis er man godt beskyttet for vinden, selv om det tonede vindspejl er en anelse smalt.

Trim giver fart

Få sekunder senere sejler vi en topfart på 39,3 knob. Først var topfarten 38 knob, men da vi trimmer motorbenet op på den store påhængsmotor, stiger omdrejningerne fra 5.500 til 6.000, og det giver lige 1,3 knob ekstra. Farten havde helt sikkert været over 40 knob, hvis kun én mand havde sejlet den nye båd. Det er alle enige om, især Beneteaus mand om bord selvfølgelig.

B97904081Z.1_20140611172721_000+GJ6DHONJ.1-0.jpg

Med så stor en motor koster båden 316.590 kr. med en Yamaha-motor, hvilket sådan set er en fin pris fra verdens største lystbådeværft, men prisen kan komme helt ned på 261.690 kr., hvis man køber båden med en mindre 115 hk-motor, hvilket efter min smag vil passe fint. Så sejler båden fire-fem knob langsommere, og bådens kræfter vil være mindre, hvilket vil passe de fleste familier godt. Men vil man stå på vandski efter båden, og det skal gå vildt stærkt, så vil en stor 200 hk motor selvfølgelig være det bedste valg.

Fransk multiværktøj til det danske vejr

Billig i drift ved marchfart

Benzinøkonomisk viste det sig, at Flyer 6 Space Deck bruger 17 liter benzin i timen med en fart på 15 knob, mens benzinforbruget kun stiger til 25 liter, når du sejler en fin, optimal cruisingfart på 22,5 knob. Men filmen knækker helt, når man fyrer mere op for motoren, for ved 39,3 knob målte vi benzinforbruget til 66,2 knob i timen.

B97904081Z.1_20140611172721_000+GJ6DHONF.2-0.jpg

Bådens skrog er udstyret med Air-Step, der betyder, at der trækkes luft ind under skroget, når det planer. Og ifølge Beneteau giver det mindre friktion på bunden af skroget og dermed et mindre benzinforbrug. Vi har dog ikke set et videnskabeligt bevis for den teori.

Vandet er fladt som et stuegulv. Nu har jeg fået lov at styre den vilde båd, der har hydraulisk styring, hvis man betaler ekstra for det. Farten er sænket til 22 knob, men vi laver store bølger og krydser vores egen hækbølge, uden at vi får vand ind over os. Skroget på Flyer 6 Space Deck har nemlig to såkaldte chines, kanter. Én lige i vandoverfladen og en anden en halv meter højere oppe – noget, som er med til at skubbe vandet ud til siden. Skroget har en dyb V-form fremme, som skærer bølgerne godt, når der sejles i kystnære områder. Længere tilbage er skroget mere fladt, og dermed reddes balancen fint på den relativt brede båd, der dog ikke er bredere, end man kan traile den lovligt efter en bil.

Retro-charme fra Kroatien

Bred stævn giver plads

Beneteau har været smarte, da de tegnede båden, for godt nok er skroget i vandet V-formet og smalt, men højere oppe er Flyer 6 Space Deck gjort langt bredere, så stævnen er helt rund. Og det giver rigtig god plads og siddekomfort fremme, hvor fire-fem personer let kan side ved det lille bord, der hurtigt kan fjernes. I hver side fremme er der også gode bænke, hvor fenderne kan smides ned under sejlads. Bænkene kan samtidig låses af, hvilket man ikke ser på mange dagsejlere i samme størrelse.

B97904081Z.1_20140611172721_000+GJ6DHOJR.2-0.jpg

Går man tilbage i båden og ned i den lille bitte kahyt, hvor der er en højde på 1,49 meter, ser man også et rigtigt marinetoilet fra Jabsco med tilhørende holdingtank til 10.658 kr. ekstra. Et sådan marinetoilet ses også sjældent på både af denne størrelse, hvor et kemisk toilet er mere normalt.

Marex 320 - så kører feriemaskinen

Kahytten er virkelig lille, men fin nok til dagsejlads. Ønsker man en regulær soveplads, kan man vælge Flyer 6 Sun Deck, der har en relativ pæn kahyt, hvor to voksne kan ligge udstrakt. Skroget er det samme som på Flyer 6 Space Deck og som på søsterbåden Flyer 6 Sports Deck, der er beregnet til at stå på vandski eller wakeboard efter.

Vi tror nu mest på, at flertallet af danskerne vil vælge en Flyer 6 Space Deck. Kompromiset med at skulle sove i så lille en båd er for stort efter min mening, og samtidig ønsker de fleste en lille kahyt, hvor man kan komme på toilettet.

Midt i cockpittet findes et kæmpe rum til at stuve en cykel eller andet af vejen, og her er virkelig meget plads. Man sidder godt både i de to førerstole og på agterbænken, hvor der er en dejlig rygstøtte. Anden luksus på Space Deck-modellen er en lille vandtank på 50 liter, så man efter en dag på vandet kan skylle sig i ferskvand ude på agterdækket. To huller til fiskestænger findes også ude bagved.

24 timers-test på 1. klasse

Flyer 6 Space Deck er en multibåd, som kan tilfredsstille mange behov. Mange vil kunne falde for den lille, solide båd, der er vakuumstøbt og har stift skrog. Beneteau er kendt for at lave både, som folk har råd til at købe, og her passer Flyer 6 Space Deck godt ind, især hvis man vælger den mindste motor på 115 hk.

Flyer 6 Space Deck

  • Længde: 6,22 m
  • Bredde: 2,52 m
  • Vægt uden motor: 990 kg
  • Dybgang med motor: 0,6 m
  • Motorstørrelse: 115-200 hk
  • Benzintank: 170 l
  • Vandtank: 50 l
  • Topfart med 200 hk: 39,3 knob
  • CE-mærkning: Kategori c til 8 personer
  • Pris med 115 hk Yamaha: 261.590 kr.
  • Pris med 150 hk Yamaha: 291.590 kr.
  • Pris med 200 hk Yamaha: 316.590 kr.
  • Forhandler: Risbjerg.dk, Them
  • Værft: Beneteau.com, Frankrig

Test af Nordkapp Enduro 605

30-08-2013: Har du travlt, sejler Nordkapp Enduro 605 let over 37 knob. Båden har en stejl stævn og en bred bagdel, der gør, at båden planer hurtigt. Læs artikel

Test af Beneteau Flyer GT 38

24-08-2012: Det smukke skrog med aerodynamiske ydre linjer og et harmonisk indre gør Beneteaus Flyer Gran Turismo 38 til en uomtvistelig GT-båd. Samtidig er den en klar udfordrer på et marked, hvor Bavarias priser bruges som målestok. Læs artikel

Test: Rap eller robust

04-06-2006: Robust og praktisk eller smart og sporty? Vi ser nærmere på motorbåde i 5-6 meter-klassen, hvor kabine med sovepladser og andre bekvemmeligheder gør deres indtog i takt med vores stigende krav til komfort. Opgaven kan løses på flere måder. Læs artikel

Test af Beneteau Flyer 5 SUNdeck

13-08-2015: Topfarten for Flyer 5 SUNdeck er på 29,5 knob med en 115 hk motor og to mand om bord. Læs artikel

Test af Beneteau Antares 7.80

22-02-2014: Antares 7.80 er den mest solgte motorbåd i sin størrelse herhjemme. Med en lukket kahyt er den gearet til al slags vejr og kan bruges til både familie- og fisketure. Båden koster under 400.000 kr. med motor, og det er en skarp pris. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...