Find mere om:
Test af Buster Le | båd.guide.dk

Test af Buster Le

Den nye finske Buster Le har aluminiumsskrog og smagfuldt dæk i glasfiber. Båden er robust, men stadig vældig sporty, selv om den kun har 50 hestekræfter.

Seks sekunder tog det, så planede vi lystigt 18 knob i den nye Buster Le på 5,1 meter. Båden, der har aluskrog og et gråt dæk i glasfiber, vejer da også kun 450 kg uden påhængsmotor. Men motoren er ikke særlig stor. Kun 50 hestekræfter havde vi bagpå, men det gav en topfart på lige under 30 knob. Sætter man 70 hestekræfter på, der er det maksimale, som den finske producent Buster anbefaler, ryger hastigheden op på 32 knob. Men selv med 20 hestekræfter mindre virker Buster Le vældig sporty. Jeg var dog kun én mand om bord, da jeg drønede ud i Oslofjorden og mødte større bølger, som båden tacklede fint med et almindeligt V-vinklet forskib på 18 grader.

B971028153Z.1_20140702174732_000+GKIE2L62.1-0.jpg

Selv i høje bølger slog skroget sig ikke. Fiskars Boats, der i 40 år har produceret Buster, ved godt, hvordan man arbejder med aluminium, og denne gang påstår producenten, at skroget larmer mindre, og det passer nu nok. Vi var ikke generet af det i hvert fald. Jeg fik en stor frihedsfølelse, da jeg sad behageligt i det polstrede førersæde, hvor der er god plads til benene. Båden var sjov at plane og svinge med i det finske topprodukt.

B971028153Z.1_20140702174732_000+GKIE2L7P.1-0.jpg

Baseret på storsælger

Skroget er baseret på Busters L-serie, en båd, der er gennemprøvet gennem flere tusinde solgte både. I år 2000 var Busters L-model ifølge den finske producent således en af de mest solgte både det år i Norden. Buster-bådene hører da også generelt til de mest solgte småbåde i Norden.

Importør Preben Hansen fra Yamaha-Odense fortæller dog, at danskerne på det seneste ikke har taget Buster-bådene til sig. Og det kan man jo umiddelbart undre sig lidt over, for en aluminiumsbåd er langt mere holdbar til at hive op på stranden i forhold til f.eks. en glasfiberbåd, og skroget er lettere at vedligeholde. En årlig vask er det eneste, som skroget forlanger. Til gengæld larmer aluminiumsskroget lidt mere, end når man sejler med et skrog af glasfiber, dog mindre i de nye Buster-både med glasfiber på dækket.

Høj vindskærm

Vindskærmen, der praktisk kan vippes væk, så der er fri passage til fordækket, er ret høj i forhold til bådens størrelse, men det gør den kun behageligere at sejle. Seks personer kan der være på båden. Tre agter, en ved rattet, en i co-pilotsædet og en person foran.

B971028153Z.1_20140702174732_000+GKIE2L8H.1-0.jpg

Buster Le er dog certificeret til C-sejlads, det vil sige i kystnære områder. Da båden er lille og let, kan man godt frygte, at den let vipper, hvis man står ude i siden og fisker, men skrogformen går tilpas langt ud, så den ikke vipper nævneværdigt. Sidder en person og styrer Buster Le ude i højre side, så er der dog en mindre slagside, når man sejler under fem knob, men så snart båden går op i fart, retter den sig op.

Fribordet er dog en anelse lavt efter min smag, hvilket giver mindre sikkerhed til børn, og vandet kan lettere stå indover. Til gengæld er der gode lister at holde i på rælingen, både tilbage og især fremme i båden, hvor den kun har et lille sæde at sidde på helt fremme. Man sidder dog bedre på agterbænken, der er delt i tre bokse, der er godt polstrede på toppen. Boksene, der kan låses med et Abloy-nøglesystem, kan fjernes, hvis man ønsker mere plads til f.eks. at fiske.

B971028153Z.1_20140702174732_000+GKIE2L8A.1-0.jpg

Robust hybridbåd

Med en 50 hk Yamaha-motor koster Buster Le 189.275 kr., og for pengene får du en robust hybridbåd til småture eller lystfiskeri. Båden er et seriøst gennemprøvet produkt, som kan holde i mange, mange år, fordi skroget er bygget i aluminium. Måske begynder danskerne at tage imod Buster-bådene igen. De skuffer i hvert fald aldrig under test.

Læser du med fra mobilen, så se flere billeder her.

B971028153Z.1_20140702174732_000+GKIE2L8N.1-0.jpg

fakta

Buster Le

  • Længde: 5,10 m
  • Bredde: 2,05 m
  • Dybgang: 0,30 m
  • Stævns V-form: 18 grader
  • Antal personer: 6 stk.
  • Vægt uden motor: 450 kg
  • Motorstørrelse: 50-70 hk
  • Benzintank: 56 l
  • Maks. hastighed: 32 knob
  • Pris med 50 hk
  • Yamaha: 189.275 kr.
  • Importør: Yamaha-motor.dk, Odense
  • Producent: Buster.fi, Finland

Stærkt skrog i aluminium

Sporty sejlegenskaber

Smart agterbænk

Lavt fribord

Lille sæde fremme

Test af Beneteau Flyer 5 SUNdeck

13-08-2015: Topfarten for Flyer 5 SUNdeck er på 29,5 knob med en 115 hk motor og to mand om bord. Læs artikel

Test af Terhi 475 Open FC

29-04-2011: Terhi 475 og Castello 553 dokumenterer, at små planende motorbåde ikke er kedelige. Læs artikel

Test: Bedstemor med slaw i

08-06-2006: Den ligner en gammel dame, men opfører sig som en ældre udgave af James Bond. Jyllands-Posten prøvesejlede Crescent Gemini midt i december ud for Rantzausminde ved Svendborg. Læs artikel

Test af Quicksilver 555 Pilothouse

03-08-2014: Quicksilver 555 Pilothouse er til lystfiskeren, der kræver plads, fiskebrønd og fiskeholdere. Han kan også overnatte i den lille buttede, tunge båd, der desværre kræver trailerkørekort for at transportere. Læs artikel

Test af Uttern T51

09-08-2013: For 179.000 kr. kan du sejle 28 knob i en ny svensk motorbåd, der er vældig godt indrettet og kan bruges til lystfiskeri, småture og vandskisejlads. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...