Find mere om:
Test af OceanMaster 630 | båd.guide.dk

Test af OceanMaster 630

Den norsk-designede og polsk-byggede OceanMaster 630 er sjov at sejle på en sommerdag og har mange praktiske løsninger til fornuftige penge.

I forhold til bådens størrelse på lidt over seks meter sejler OceanMaster 630 fint på bølgerne, og det er overraskende komfortabelt, selv når farten er over 25 knob. Men med over 30 knob begynder skroget dog at larme noget, når glasfiberen arbejder.

B97595020Z.1_20140319185940_000+GVMBC6O2.1-0.jpg

Med en Evinrude-motor på 115 hestekræfter når topfarten op på 33,3 knob, hvilket føles rigeligt. Også for en familie, hvor alle gerne ønsker en behagelig sejlads tæt på land i den åbne dagsejler.

Målinger under testen i Oslo viste, at motorens påhængsmotor ved topfart kørte med 5200 omdrejninger per minut, mens lyden ved den hastighed var oppe på 87 decibel målt ved førersædet. Sænkes farten og sejles der benzinøkonomisk optimalt på mellem 20 og 28 knob, falder lydniveauet til 80-82 decibel. Og benzinforbruget falder fra 35 liter i timen til lige under 20 liter i timen, mens der kun bruges syv liter i timen ved 6,8 knobs fart.

OceanMaster 630 viste også på en anden måde, at den norsk-designede og polsk-byggede båd er adræt. For kun 10 sekunder tog det, før båden planede lystigt op til 20 knob med en mand om bord. Båden anbefales at blive sejlet med en motor på mellem 90 og 150 hestekræfter, og bruges den største, kan farten ifølge det norske firma, OceanMaster, nå en topfart på 45 knob.

Tysk båd med kraftoverskud

Blødt førersæde

Man er fint beskyttet bag den høje vindskærm, så vind og bølger har svært ved at ramme én, men vi kunne nu godt have tænkt os vinduesviskere, så vi bedre kan se ud, når bølger eller regn rammer vindskærmen.

B97595020Z.1_20140319185940_000+GVMBC6MJ.1-0.jpg

Man sidder godt på det polstrede førersæde og co-pilotsæde ved siden af, og polstringen betyder meget, når båden rammer en bølge. Man kan også stå op og styre, da det forreste stykke af stolen kan vippes op.

Under sejlads – og især hvis man står op – er det vigtigt, at man i sæderne kan holde fast i noget, hvis en skæv sø rammer. Og her kan man smart holde i den rustfrie håndliste i vindskærmen eller i håndlisten i træ i hver side. Båden kan ifølge CE-godkendelse have otte personer om bord på i alt otte sæder, men så mange personer vil jeg ikke anbefale, man sejler med, medmindre det går langsomt på en varm sommerdag.

Fransk multiværktøj til det danske vejr

Solseng eller bord

B97595020Z.1_20140319185940_000+GVMBC6JI.1-0.jpg

Fremme findes en U-sofa, der også kan omdannes til en solseng. Et bord kan også sættes op fremme i båden, hvor fire-fem personer kan side omkring med lidt god vilje. Tilbage kan to personer sidde, hvor det er mest trygt og mindst vådt at være under sejlads i høje bølger.

De lodrette skrogsider er høje, og det gør det ekstra trygt at sejle med små børn om bord. Man kan gå rundt i båden, hvor der er fin plads omkring siderne af den lille kahyt, hvor man kommer ned foran co-pilotsædet.

Den trange og noget mørke kahyt er en af de mindste, vi har set i en seks meter-båd. Men to voksne kan akkurat være der, ikke mindst hvis de er under 1,85 meter høje, og i benenden fremme i båden er der lavt til loftet med kun cirka 30 centimeter. På en regnvejrsdag er det et fint sted at være, og børn vil kunne lide at lege dernede, dog ikke under sejlads i bølger, for man kan hurtigt slå sig i den trange kahyt, der også byder på et lille toilet. Godt gået for så lille en båd.

Praktisk båd

For 352.000 kr. leveret i Norge får man en fuldt udstyret OceanMaster 630 med en Evinrude 115 hestekræfters motor. I udstyrspakken er blandt andet teak på dørk, luger og åben badeplatform, der er let at bevæge sig på med håndlister. Bad på badeplatformen, hydraulisk styring, lyspakke med led-lys langs dørken, og marinestereo følger også med. Retro-charme fra Kroatien

I alt får man en relativ billig båd, der kan bruges til familien til dagture med vandski-sejlads, men en egentlig lystfiskerbåd kan man ikke tale om. OceanMaster 630 er sjov at sejle, og båden har mange smarte løsninger med bord og solseng fremme og en kahyt, der kan bruges, selv om man kun kan sove to personer. Smart udnyttet er den alligevel, uden at det går særligt meget ud over pladsen oppe.

OceanMaster 630

  • Længde: 6,30 m
  • Bredde: 2,50 m
  • Dybgang: 0,28 m
  • Vægt u. motor: 800 kg
  • Motor: 90-150 hk
  • Motor testbåd: 115 hk
  • Farve: Hvid eller blå
  • Siddepladser: 8 stk.
  • Pris med 115 hk motor: 272.426 kr.
  • Pris med udstyr og teakbund: 352.000 kr.
  • Se mere på: fritid-senteret.no

Test af Marex 320 Aft Cabin Cruiser

20-04-2014: Marex 320 Aft Cabin Cruiser har høstet masser af hæder for sit glimrende koncept med et godt dæk hele vejen rundt, kahytter for og bag og en skøn salon i midten. Læs artikel

Test af Bayliner Ciera 8

30-07-2015: Bayliner har sendt en ny båd på markedet. Den er godt indrettet og rummer nemt en familie på fire. I bølger kan den høje, smalle båd rulle lidt, men sejler ellers fint. Læs artikel

Test af Jeanneau NC 14

14-06-2014: Med en lukket kahyt er Jeanneaus nye NC 14 skabt til at bo i hele året. Den franske båd ser ikke kun fræk ud, den sejler godt – også i bølger, da stævnen er dejlig spids og stejl. Læs artikel

Test af Beneteau Swift Trawler 50

04-01-2013: Det går dejligt langsomt med Beneteaus nye Swift Trawler 50, som vi testede i Middelhavet. Båden, der koster fra 5,49 mio. kroner, er et oplagt sted at bo i sommermånederne, men det koster 24.000 kroner at fylde dieseltankene op. Læs artikel

Test af Drago 22 Fiesta

27-05-2011: Kan man bygge en planende motorbåd, der sælges til Netto-gul lavpris? Drago 22 giver svaret. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...