Find mere om:
Letbenet polsk tango | båd.guide.dk

Letbenet polsk tango

Både behøver ikke at være store for at sejle godt. Det er den nye polske Tango 30 et godt eksempel på. God udnyttelse af pladsen og gode materialer gør den til en attraktiv familiebåd.

Der er ikke meget ballroom-stemning over en nærmest øde lystbådehavn i det nordtyske en kold decemberdag. Vejret er koldt, gråt og blæsende i byen Damp, da vi stiger ombord i den nye Tango 30, som får sin Danmarkspremiere på bådudstillingen i Fredericia til foråret.

Men Tango 30 byder op til dans, og i det enormt brede og åbne cockpitt er bænkene behagelige nok til, at enhver får lyst til at være bænkevarmer. Og varmen breder sig langsomt i kroppen sammen med et smil på læben, da vi kommer ud af havnen, får sat sejl og stopper motoren.

Den sejler godt den Tango! Med 20 knobs vind, et reb i storsejlet og den 140 procents genua rullet en tredjedel ud krydser vi af sted med knap syv knob i de krappe bølger.

Båden reagerer prompte på rorudslag og virker dansende og levende.

Dog har vi for meget sejl oppe selv med et reb i storsejlet, så vi hælder en del i pustene, hvor båden ?snubler? over sin egen bredde på 3,41 meter og skærer op.

Kølvægten er på 1.150 kilo med en mindre bulb ud af en samlet vægt på 3.900 kg. I dag er det for lidt til at holde båden oprejst, og dertil er kludene alt for dybe. For sejl vil jeg nærmest ikke kalde dem. Profilen er alt for dyb og de gennemgående sejlpinde alt for bløde til at holde en ordentlig sejlform.

Bevares, Tango 30 er langtfra en racerbåd. Udgangspunktet er en cruisingbåd til europæiske søer. I løbet af vinteren får båden ny rig og fladere sejl, som egner sig bedre til det omskiftelige danske sejlervejr, og så bliver den ekstra velsejlende.

Vi kunne da også bare rebe yderligere, men hvor tit er det lige, man har mulighed for at sejle i december? Så vi lader kryds være kryds, falder af, runder 9,5 knob på halvvind og nyder de få solstråler, som kniber sig gennem det lave skydække.

Tango 30 får sine sejlegenskaber fra designer Andrzej Skrzat, som med sin baggrund hos det berømte Judel/Vrojlik-værft godt ved, hvordan et båddesign skal se ud. Han har formået at gøre den 30 fods turbåd til en levende fornøjelse med et rimeligt fartoverskud.

Pænt med plads

Under dæk åbner en behagelig salon sig i traditionel indretning med et velindrettet pantry til højre for nedgangen, til venstre findes to døre. Én med en lidt besværlig adgang til bådens agterkahyt og én til det store og velindrettede toilet, som byder på mulighed for brusebad og tørring af vådt sejlertøj.

Længere fremme finder fem voksne snildt plads omkring et opslåeligt bord, og foran pantryet har man fundet plads til et kortbord, der godt nok tager en spiseplads. Til gengæld kan kortbordet bruges som fralægsplads under køkkenaktiviteter.

Forkahytten er traditionelt indrettet med en smule skabsplads og rigelig soveplads til to voksne. Polske både - og i det hele taget både fra de tidligere østlande - begynder efterhånden at vinde indpas på det danske bådmarked. Og med god ret.

Tango 30 er et fornuftigt alternativ til de mindste modeller fra de sydtyske og franske storproducenter af velsejlende turbåde med rummelig indretning, og den fører da også på prisen til købers fordel, men ikke mindst er træarbejdet i denne polske Tango med til at hæve standarden i klassen.

Næste år kommer en storesøster på 33 fod også på markedet, og hun må gerne byde mig op til endnu en dans.

tour@jp.dk

Tango 30

Længde: 9,50 meter

Bredde: 3,41 meter

Dybgang: 1,75 meter

Motor: 21 hk Yanmar

Storsejl: 27,5 m2

Rullegenua: 29,2 m2

Pris: 569.000 kr. sejlklar inkl. moms

Nordic Mast udvider

ERHVERV Det går godt i bådbranchen. Ikke mindst for masteproducenten Nordic Mast, som udvider fabrikken i Rødekro. Fremover vil det være muligt at producere master i kulfiber til både på over 100 fod. Udvidelsen blev fejret 15. december, da firmaet samtidig tog afsked med den tidligere direktør og ejer, Carl Uwe Lorenzen.

Endeavour solgt for 80 mio.

J-BOAT Den sejlede America’s Cup i 1934 og rangerer som en af de smukkeste og mest historiske sejlbåde i verden. Vi taler om J båden Endeavour, som nu er blevet solgt for den nette sum af 80 mio. danske kr. Udfordreren dengang var den navnkundige englænder og flyvemaskinekonstruktør Thomas Sopwith. Den ny ejer er bosiddende på Hawaii, men har planer om at flytte Endeavour til Cayman Islands, skriver Bådmagasinet.

BSI køber op i USA

ERHVERV Danske BSI i Haderslev, som blandt andet producerer den velrenomerede BSI rod-rig, har overtaget det amerikanske firma OYS Rigging Company i Florida. Det amerikanske firma har specialiseret sig i rig og sejludstyr til superyachts. Fremover vil firmaet hedde Global Rigging Service Inc og fortsætte med at betjene de store amerikanske mega-yachts fra værkstederne i Florida, Rhode Island og Connecticut.

Svenskere træner i Dubai

AMERICA’S CUP Det svenske America’s Cup-hold Victory Challenge med danskerne Morten Halkier, Kasper Vang og Jens Dolmer om bord har flyttet vintertræningen til Dubai i de Arabiske Emirater. I denne uge ankom holdets to både med et russisk Antonov-fly fra Valencia. Flytningen gør det dagligt muligt at træne under vejrforhold, som svarer til Valencia i foråret. Var svenskerne blevet i Spanien, kunne de kun regne med seks sejldage om måneden.

Test: Letbenet polsk tango

05-03-2007: Både behøver ikke at være store for at sejle godt. Det er den nye polske Tango 30 et godt eksempel på. God udnyttelse af pladsen og gode materialer gør den til en attraktiv familiebåd. Læs artikel

Test af Oceanis 35

23-07-2015: Med to ror i vandet er Beneteaus brede turbåd Oceanis 35 sikker at sejle i hård vind. Masten er samtidig placeret midt i båden for at give god rorbalance på kryds, fortalte bådens designer, der var med på BådNyts test. Båden fås i tre kahyts-versioner. Læs artikel

Test af Bavaria 33

10-05-2013: Den nye Bavaria 33 har fået højere mast, dybere køl, nyt dæk, ægte træcockpit og mere plads i kahytten i forhold til Bavaria 32. Men skroget er det samme. Læs artikel

Test af Dufour 335

09-04-2012: Dufour 335 er et friskt pust og godt bud på den moderne turbåd med sine smarte detaljer. Læs artikel

Guide: Grinden er en drømmebåd

10-05-2015: Allan Rye fra Samsø har haft sin søstærke Grinde i snart 40 år. Og den 68-årige ortopædkirurg kunne ikke tænke sig en anden bådtype. »Den har det hele,« siger den storvindende Fyn Rundt-sejler, som mest bruger båden til tur. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...