Find mere om:
Test af Yamarin Cross 75 Bow Rider | båd.guide.dk

Test af Yamarin Cross 75 Bow Rider

Den slidstærke alu-båd Yamarin Cross 75 Bow Rider er ikke for børn eller sarte sjæle. Den velsejlende finne flyver nemlig hen over bølgerne med 50 knob med en 300 hk Yamaha-motor.

Vi var inviteret til Oslo for at teste en temmelig hurtig båd. Yamarin i Finland havde derfor sin egen testsejler med, som først demonstrerede, hvor kraftfuld Yamarin Cross 75 Bow Rider er. Og kraftfuld – dét er den.

»Hold godt fast; det kommer til at gå stærkt,« sagde den finske testsejler, der gav den så meget gas, at en norsk journalist og jeg blev kastet tilbage i de stærke, velpolstrede offshore-sæder, der er til fører og co-piloten.

B971558152Z.1_20141008180229_000+GL9G80HA.1-0.jpg

B971558152Z.1_20141008180229_000+GL9G80IT.1-0.jpg

Føreren har endda et armlæn til sin højre arm, der bruges til at give gas med. 20 sekunder tog det, hvorefter vi sejlede lidt over 50 knob, godt nok på fladt vand og i svag medvind til at starte med. Trods den høje fart kunne vi sagtens tale med hinanden bag det store vindspejl, der går langt tilbage i båden, forbi føreren. Det betyder, at gæsterne i den U-formede sofa også er delvist beskyttede mod vind og skumsprøjt.

At der ikke er sparet på noget, vidner frontspejlet om. Det er en helt ny konstruktion i grove profiler i højpoleret, syrefast stål og limede ruder i hærdet glas. Vinduesviskere er der i hver side, dog ikke på midten, da midterruden kan løftes op, så man kan gå frem på fordækket.

En perfekt fartdjævel

Trods den høje fart virkede det hele udramatisk. Også da vi kom ud i de større bølger, hvor skumsprøjtene røg ud til siden fra det skarpe, 22-graders V-vinklede forskrog. Vi blev dog rystet noget, når vi ramte en skæv sø, men båden er skabt til også at sejle i grov sø. Den er dog kun CE-godkendt til kystnær sejlads.

Båden krængede

Da vinden kom ind fra siden, begyndte båden at krænge, men det fik vi hurtigt rettet op – via to trim-taps på agterkanten på båden. Inden jeg fik rattet, satte den finske testsejler farten ned til 15 knob, hvorefter han demonstrativt og med et stort smil drejede båden så skarpt, at den krængede mindst 25 grader, som var vi på sejlbåd i hårdt vejr.

At Yamarin Cross 75 Bow Rider kan krænge så meget, skyldes bådens skarpe, V-formede bund, der gør, at den er blødere at sejle i bølger. Bag på båden var placeret en Yamaha 300 hk. Med en 150-hk-motor vil topfarten falde til 37 knob. En fart, der ville være rigeligt til de fleste. Men stort set alle de mandlige købere vælger den store 300-hk’s macho-motor, når de køber en Yamarin Cross 75 Bow Rider. Samtidig vælger de bovpropel, der koster ekstra oven i de 580.490 kr., som båden koster med den store motor.

B971558152Z.1_20141008180229_000+GL9G80KK.1-0.jpg

B971558152Z.1_20141008180229_000+GL9G80KE.1-0.jpg

Bovpropel på en 1.350 kilos båd virker dog unødvendigt, men det gør båden endnu lettere at sejle i en smal havn. Men rammer båden en bro, gør det ikke så meget, for den er bygget i aluminium. Ifølge producenten er bådtypen bygget med dyrere 5083-aluminium, som er 30 pct. stærkere end 5754-aluminium.

Power-rat og power-båd

Rattet, et såkaldt power-rat, var lækkert at holde i, og det gik let – som forventeligt. Bådens acceleration er kraftig; man bliver lige lidt rystet i starten over, hvor meget kraft motoren har. Man skal derfor være ekstra opmærksom på at fortælle, at »nu gasser jeg op«. Ellers kan gæster om bord blive smidt ud af båden. Udsynet er fint 360 grader rundt fra førerpladsen, og der er god benplads.

I cockpittet fornemmer man ikke den rå aluminium, da skrogets inderside er dækket med nydelig glasfiber i flot finish. Musikanlæg og køleskab på 48 liter var der også på testbåden, og foran førerpladsen var der monteret et varme-aggregat. Båden har gode praktiske detaljer, f.eks. i siderne, hvor der er plads til fendere.

B971558152Z.1_20141008180229_000+GL9G80KI.1-0.jpg

B971558152Z.1_20141008180229_000+GL9G80L2.1-0.jpg

B971558152Z.1_20141008180229_000+GL9G80JF.1-0.jpg

Yamarin Cross 75 Bow Rider er let at træde om bord på, da der er et bredt fordæk at træde på og høje pulpits at støtte sig til. Under fordækket findes en stige, der hurtigt kan foldes ud foran stævnen, hvis man ønsker at sejle ind til stranden eller en klippe. Solbade kan man også fra båden, da en solbænk kan monteres på for- eller agterdæk. Tilbage i båden – over motoren – findes der en god bøjle til vandski. I hver side er der to små, gode badeplatforme. Og et trin længere nede findes to nedre badeplatforme i aluminium. I den ene side er der en badestige, og i den anden er der plads til et ankerspil.

Macho drømmebåd fra USA

Den finske Yamarin Cross 75 Bow Rider oser af overskud og sejlglæde. Båden er rå i aluminium, men har også et elegant indre i glasfiber, og bådens 25 fod har et tjekket, sporty ydre. Køber man båden, får man en elegant macho-båd, der er sjov at sejle.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.

Dommen

PLUS

  • Sporty og velsejlende
  • Vedligeholdelsesfri
  • God vindskærm

MINUS

  • Dyr i indkøb
  • Ingen overnatningsmuligheder
  • Ikke udbredt i Danmark

Yamarin Cross 75 Bow Rider

  • Længde: 7,53 m
  • Bredde: 2,47 m
  • Vægt: 1.350 kg
  • Antal personer: ni
  • Motoranbefaling: 150-300 hk
  • Topfart med 300 hk: 50 knob
  • Pris med 300 hk Yamaha-motor: 580.490 kr.
  • Ekstraudstyr: power-rat, fryser, stævn-trappe, musikanlæg, solseng, cockpit-telt og cockpit-bord
  • Forhandler: Yamaha Odense, tlf.: 4018 3020

Test: Båden 007 gerne ville sejle

29-01-2010: Det østrigske bådværft Frauscher har lanceret en ny og unik racer, Frauscher 717 GT. Læs artikel

Test af Corsair 750 Dash MR II

15-03-2014: Corsair 750 Dash Mk II er den mest vellykkede foldetrimaran fra det australske værft. De seneste forbedringer har gjort den mere velsejlende og mere beboelig, og samtidig har den en unik lav pris for en flerskrogsbåd. Læs artikel

Test af Eagle E780

31-08-2012: En topfart på godt 50 knob er ingen sag i en stor RIB. Vi fik oplevelsen sammen med Bogense-sejlerne Niels og Lisette Kold Nielsen på deres Eagle E780 med 300 hk motor. Læs artikel

Test af Aquador 21 WAe

06-05-2011: Aquadors nye 21 WAe er en fantastisk båd. Den er djævelsk hurtig med en 250 hk Verado bagpå. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...